Rundtur i nederste etage

Casa Lobo er velegnet til familieferie:

En trappe fra stuen fører til husets underste etage, hvor de tre soveværelser ligger.

Soveværelserne:

I underetage er 3 store soveværelser, alle med gode dobbeltsenge, men forskellig indretning. De adskilte soveværelser og husets 3 badeværelser, gør det særdeles velegnet til, at 2 familier kan deles om huset i ferien.

Husets 6 faste sovepladser kan suppleres med 2 ekstra opredninger på sovesofaen, som er i det ene af soveværelserne. Prisen for ekstra opredninger er 500, – kr. /uge pr. stk. incl. linned.

Master bedroom
Master bedroom
Master bedroom
Soveværelset med mulighed for opredning
Mellemste soveværelse

Lige udenfor døren i det ene soveværelse er der et lille cafébord, hvor formiddagskaffen også kan nydes. Er man rigtig heldig kan man særligt om morgenen og aftenen se legende delfiner i Middelhavet lige ud for huset. Det er svært at forestille sig et smukkere syn til morgenkaffen!

Cafébord udenfor soveværelse

Badeværelserne:

Huset har 3 badeværelser. De 2 af soverummene har direkte adgang til eget badeværelse. I begge badeværelser er der brusebad. Badeværelset på øverste etage har også brusebad.

Badeværelset tilknyttet master bedroom
Badeværelse master bedroom
Badeværelset ved det andet soveværelse
Pool og have – lige uden for soveværelserne:

Fra alle tre soverum er der direkte udgang til endnu en smuk terrasse med solsenge, tæt på husets store, opvarmede swimmingpool.

Husets mange terrasser – i alt knap 200 m² – giver på alle årstider mulighed for at nyde områdets dejlige klima og pool området. Der er i alt 8 solsenge og flere sæt af havemøbler, som er fordelt på de forskellige terrasser. Så der er solpladser til alle på en familieferie.

I et særskilt vaskerum er der vaskemaskine til rådighed for vores lejere. Tøjet tørres på tørrepladsen lige ved vaskerummet, og det tager sjældent lang tid, før det bliver tørt i den friske Middelhavsluft.

Casa Lobo’s have er en smuk, eksotisk have med dejlige palmer, frugttræer, vinranker og blomster. Haven og poolen passes af villaens gartner, som lejlighedsvis kigger forbi for at vande og tilse haven. Poolen passes på samme vis af en professionel pool-mand.

Casa Lobo er placeret kun 2 km fra byen Salobreña, og ligger tæt på vejen med gode tilkørselsforhold.

Garagen med elektrisk port

Vores lejere råder over både en lukket garage med elektrisk port, og over en off-road parkeringsplads foran den lille aflåste garage, hvor vores egen bil står. Der er derfor parkeringsmulighed for 2 biler for vores lejere.

Trods den centrale placering er der ingen gener fra trafikstøj ved villaen, som ligger helt ugenert for både trafik og naboer.


Klik på billedet for at se stor udgave

Grundplan for nederste etage.